Anna Bjørner Larssen - Fra Teater til Tempel

Af Simon Griis

Anna Bjørner Larsen (1875-1955) var i begyndelsen af det tyvende århundrede en af landets mest feterede og højest roste skuespillerinder.

Det kom som et chok, da hun fik en åndelig oplevelse og blev en personlig kristen. Dette bevirkede, at hun forlod teatrets skrå brædder netop, som hun syntes på sin karrieres højeste. Hun viede sit liv til forkyndergerningen, og var med til a stifte den apostolske kirke i Danmark.


Jeg har hele mit voksenliv haft en interesse for denne stærke kvindelige personlighed, der gik imod mainstream og skiftede primadonnapopulariteten ud med religiøs modstand og intolerance. Da jeg opdagede, at det rent faktisk var til at få fat i originale post- og fankort med hende fra hendes storhedstid på teatret, begyndte jeg at søge efter dem, og har i dag en lille samling af fotopostkort med hende, som næppe har den store værdi for andre end mig selv og nogle få her i landet, der har samme interesse.

Har du hilst en baptist med et helligt kys og sagt tak?


I anledning af den danske Baptistkirkes 175 års jubilæum


Af Simon Griis
Hvor længe er det siden, du sidst har hilst en baptist med et helligt kys og sagt tak? Eller bare krammet en baptist og blevet ved med at holde om ham og mens du gentog ordene ”Tak!” ”Mange tak, baptist!” ”Mange tak!”?

Er det længe siden? Så vil jeg foreslå dig, at du drager ud i vort ganske land på jagt efter en baptist, du kan give et ordentligt bjørneknus! Baptisterne udgør vel kun omkring en promille af  den danske befolkning, og derfor kan det være svært sådan lige at finde en baptist i nærmiljøet. Statistisk set skal du give et knus til omkring 900 danskere, inden du rammer en baptist, så det er bare med at komme i gang.

Vore danske baptistvenner fylder 175 år i år, og der er en helt speciel grund til, at du og jeg som frikirkefolk skylder dem en tak.

Har du tænkt over, hvor privilegerede vi som frikirkefolk egentlig er i vor tid i vort land? At vi frit kan samles om vores tro uden forfølgelse, at vi frit kan afholde vore gudstjenester uden repressalier, at vi frit kan tale vort evangelium uden straf? Alt dette uden risiko for at blive sat i fængsel på vand og brød, og uden risiko for udpantning og ruinering.

Døbte man børn i Bibelens "huse"?



Af Simon Griis

Uanset hvor man står i spørgsmålet om vanddåb, må man acceptere det faktum, at ingen børn bliver døbt i Ny Testamente i Bibelen. Vi finder flere eksempler på dåb, men altid kun i forbindelse med, at et menneske er kommet til tro og ønsker at følge Gud. Det eneste sted, man måske kunne påstå, at spædbørn blev døbt, er i beskrivelserne af hele "huse" der kom til tro og blev døbt. Her nævnes spædbørn ikke, men kan de skjult være tilstede i de beskrevne hændelser?  

Der er ingen forbindelse mellem spædbørn og dåb i Ny testamente, og der er næsten ingen skriftsteder, der forholder sig til børn og frelse i det hele taget. Ofte bliver hændelsen, beskrevet bl.a. i Lukas 18.15-17 nævnt, hvor Jesus tager små børn i favn, men her er ingen dåb, kun en velsignelse og en formaning om ikke at holde de små børn borte fra Jesus.

Johannes 3.16, Guds Kærlighed, og D.L. Moody



Af Simon Griis

Thi således elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv (Johannes 3.16)

Der findes ingen større kærlighedserklæring end den, vi finder i Bibelens Johannes 3.16. I dette ene vers er hele Bibelens nådesbudskab opsummeret. I dette ene vers finder vi Guds kærlighed til alle syndere uden undtagelse og hans udrakte frelsesarm til enhver, uden undtagelse. For Gud elsker alle syndere, uden undtagelse

Det var også igennem forkyndelsen af Johannes 3.16, at D. L. Moody (1837-1899) lærte Guds store kærlighed at kende.

Da Moses trådte ind i det Forjættede Land



Bibelens hemmeligheder

Af Simon Griis

Vidste du, at Moses satte foden i det Hellige Land? At han rent faktisk kom ind i landet? Ja, jeg ved godt, at vi har lært noget andet, og at vi i 5. Mosebog 34 kan læse, at Moses gik op på Nebobjerget lige uden for Kanaans land, hvor han døde og blev begravet af Gud selv. Hvordan kan man da påstå, at Moses kom ind i landet?