Var Poppo en bedrager?!



Af Simon Griis

Kristningen af Danmark – Del 1

Vi kender alle fortællingen om kristningen af Danmark, om Ansgar, Nordens apostel, om biskoppen Poppo, der bar jernbyrd uden at tage skade, og dermed beviste Kristus som en stærk gud, og den katolske tro som den eneste sande. Vi kender beretningen om Harald Blåtand, der gjorde danerne – de barske Asatroende vikinger - kristne, og rejste Jellingestenene som en evig proklamation af danernes overgang fra hedenskab til den sande kristne (katolske) tro.

Med de sidste år er arkæologer og historikere begyndt at stille spørgsmålstegn ved hele denne fortælling, som bl.a. har haft til formål at skabe en dansk folkeidentitet. Kendte danerne ikke i forvejen til Kristus? Levede vi ikke i et blandet samfund, hvor kristendom og asatro eksisterede side om side. Og var ”kristningen af Danmark” ikke i virkeligheden en ophævelse af en religionsfrihed, og indførelse af en ensrettet katolsk tro sydfra? Var danerne i virkeligheden keltisk inspirerede i deres kristne Gudsdyrkelse før Harald Blåtand?